onsdag den 2. marts 2011

Kommentar til forrige indlæg

Der er kommet en kommentar til mit forrige indlæg, som jeg nu går i gang med at svare på.

Se kommentaren her nedenfor.

2 kommentarer:

Else Bech sagde ...

Kommentar fra en person på gulvet til Nyt fra lederskabet 18.02.11

Under punktet om Organisationsudviklingen beskriver du den vigtigste forudsætning, nemlig medarbejdernes engagement og trivsel – og du har fuldstændig ret, når du skriver det afhænger af øjnene der ser.
Som jeg oplever ændringen/udviklingen er det ikke bare godt eller mindre godt, det der springer i øjnene i det daglige. Jeg arbejder i Indirekte Logistik og føler virkelig min hverdag er blevet ringere, mindre udfordrende og tung på fysiske opgaver.
Samtidig ser jeg kolleger fra mit område drøne rundt i hele systemet og ”spilde” en masse tid fra deres daglige arbejde her i huset. Måske er det sundt at komme ud og se andre dele af systemet, men kunne det ikke gøres på en mere hensigtsmæssig måde? Der ligger meget arbejde i området, som ikke kan nås, der ligger mange arbejdsopgaver og venter på arbejdsbeskrivelser, disse opgaver har været parkeret, mens organisationen har udviklet sig og opgaverne ikke aktive. Disse pukler skal arbejdes igennem samtidig med nye opgaver ruller ind over landskabet, og bunkerne vokser altså bare. Der er ikke den fornødne tid til opfølgning og opsamling, meget tid spildes på landevejen, hvor vi tidligere havde mulighed for at arbejde samme sted hele tiden. Et eksempel er opsamling på kassation og overgang til by-biblioteker, hvor der er mange poster i systemet, som ikke er kasseret, da de ikke befandt sig på hylden på dagen for kampagnen, hvornår skal disse materialer ud af systemet eller afsluttes, så katalogen stemmer overens med profiler og virkelighed.
I forbindelse med etablering af nyt system for pasning af samlingen, kaldet Hyldeansvarlig er det meget synligt, at det kun er Logistik folk, der skal bruges til denne opgave. Det er Logistik folk, der indkøber materialer, det er Logistik folk, der leder efter gamle reserveringer. Altså er der i mine øjne en klar mangel i sammenhængen mellem Formidling og manglende kontakt til materialer. Hvorfor må/skal Formidlerne ikke være med til at passe materialerne i huset, det kunne give korpsånd og fællesskab at mikse de 2 områder. Vi er i færd med at skabe et A og et B hold, og her taler jeg om bibliotekarerne. Det er på grænsen til det ydmygende for mig at gå og rydde op omkring en Formidler, som ”bare” står og venter på at formidle.
Du har ret i at broen mellem gamle HB-folk og by-biblioteksfolk er farbar, men samarbejdet er ikke fasttømret, så man skal vogte sig for de løse brædder. Det jeg ser og mener, er at vi er søde, høflige og velmenende, men det ville have været meget bedre at have etableret makkerpar der kunne oplære hinanden, både på HB og på By-biblioteker. Selvfølgelig er det sent at komme med det forslag nu, men jeg har fremsat det tidligere til områdeledere uden held. Vores kulturer er forskellige og selvfølgelig kan vi arbejde sammen, men der mangler noget.
Det jeg egentlig ville sige var, at dine medarbejdere også er dygtige, arbejdsomme og betænksomme og trænger til ros og opmuntring, vi skal nemlig udføre alt det, der kommer fra oven .

Else Bech/Indirekte Logistik
25.02.11

Torben Fløjgaard Jakobsen sagde ...

Jeg tager chancen og hævder, at der i Direkte Formidling er enighed om, at vi heller ikke finder arbejdsfordelingen i forhold til det praktiske arbejde med materialer og bestillinger rimelig eller hensigtsmæssig.

Vi forstår udmærket følelserne i Logistikken og vil gerne deltage i håndteringen. Ingen af os ønsker grøftegravning - men vi mener nu stadig, at Udlånsvagterne bør holdes håndteringsfri.

I øvrigt er det jo ikke meningen, at vi skal afvente formidlingssituationerne. Det er meningen, at vi skal opsøge eller skabe dem, når vagterne tillader det.