Det digitale bibliotekstilbud

Folkebibliotekerne står for øjeblikket over for én af de største udfordringer i mange år - en udfordring, der i sin karakter kan minde om ligestilling af musikken i forbindelse med den "nye" bibliotekslov i 2000, men som i sit omfang er endnu større og endnu mere principiel.

Det handler om den seneste tids markante medieomtale af bibliotekernes digitale tilbud. Fra leverandører, forlag og forfattere er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om bibliotekernes digitale tilbud inden for musik og litteratur (BibZoom og eReolen) er konkurrenter til lignende tjenester på det kommercielle marked. Holdningen fra denne side er, at hvis der eksisterer et kommercielt marked på området, skal bibliotekerne holde sig væk og undlade at tilbyde løsninger på samme felt.
For os handler det ikke bare om kommercielle interesser og markedsandele, men både om bibliotekernes eksistensvilkår og opgaver i fremtiden og om kulturpolitik.

Centrale aktører inden for biblioteksverdenen har også udtalt sig i sagen.
Danmarks Biblioteksforening siger bl.a.:
"Der er vel næppe den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud til borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne.
Et tilbud, som naturligvis skal fungere på fornuftige vilkår som supplement til de kommercielle tilbud på markedet - nøjagtig som det allerede har været tilfældet i mange år i forhold til fysiske bøger, hvor bibliotekerne og boghandlerne har suppleret hinandens tilbud på glimrende vis."

Bibliotekschefforeningen har henvendt sig til kulturminister Uffe Elbæk og udtaler:
"Det er folkebibliotekernes public service forpligtelse, der står for skud. Vi ser med den allerstørste bekymring på den udvikling, hvor det er kommercielle udbydere, der skal definere og beslutte, hvad indholdet af det offentlige biblioteksvæsen skal være fremover. Borgernes adgang til biblioteksydelser er et demokratisk anliggende og ikke noget, der skal afgøres af tilfældige markedsforhold.
Gratisprincippet anfægtes, og her er det vigtigt at understrege, at bibliotekerne anerkender indholdsproducenternes rettigheder og krav på betaling for deres værker og også i fremtiden betaler for indholdet i det omfang, som man forhandler sig frem til - nøjagtig som vi altid har betalt for de fysiske materialer, vi har haft stående på bibliotekshylderne."

I Aalborg Bibliotekernes visioner står der, at bibliotekernes skal sikre lige og gratis adgang for alle borgere til informationer, viden, oplysninger og oplevelser som et vigtigt fundament for den frie meningsdannelse og den demokratiske deltagelse. Og det gælder selvfølgelig både det fysiske og det digitale tilbud.
I den måske lidt for provokerende markedsføring af den "nye" BibZoom slås der på, at der er tale om et gratis tilbud. Det er jo rigtig nok - for biblioteksbrugerens vedkommende (og når man ser bort fra skatten). Men for biblioteket er der tale om et forholdsvis dyrt tilbud. F.eks. koster et enkelt downlån af én titel på eReolen os mellem 13 og 18 kr., hvoraf såvel forfatter som forlag bliver honoreret.

Danmarks Biblioteksforening har nu under overskriften "Stop den digitale panik" taget initiativ til at samle parterne i sagen - dvs. politikere samt private og offentlige aktører.