onsdag den 21. december 2011

Organisationsjustering

For godt et år siden justerede vi organisationen på en række områder. Det var der 3 gode grunde til – først og fremmest den strukturændring, som blev nødvendig på grund af de store besparelser på lokalbibliotekerne, men også medarbejderevalueringer og indvundne erfaringer.

Nu er der igen gode grunde til en justering. Det svageste punkt organisatorisk set er ledelse og koordinering af bybibliotekerne, som har været en langt større opgave end forventet. Vi har også set på koordineringen af rum på HB og bybibliotekerne, vi vil gerne vurdere de ressourcer, vi bruger på logistik- og materialehåndterings- opgaverne, og en­delig vil vi gerne til støtte for hele organisationen oprette et projektsekretariat.

Ledelse og koordinering af bybibliotekerne
Der er behov for en mere klar og entydig ledelse af bybibliotekerne samtidig med, at vi gerne vil fastholde princippet om, at medarbejderne på bybibliotekerne er en integreret del af HB.

Derfor får HB-områdelederne fremover det faglige ansvar for hvert sit bybibliotek efter flg. fordeling:
Grønlands Torv: Maria Sjøblom
Haraldslund: Tove Frantsen
Hasseris: Birgit Jakobsen
Nørresundby: Inge Tang Nannerup
Vejgaard: Kirsten Siksne

Det betyder, at man som bybiblioteks-medarbejder skal henvende sig eet sted - nemlig til dén HB-områdeleder, som har ansvar for pågældende matrikel.
I forhold til personaleledelsen beholder den enkelte medarbejder på bybiblioteket sin nuværende HB-områdeleder.
HB-områdelederne har ansvar for den tværgående koordinering af bybibliotekerne, den faglige leder af driftsudviklingen (Anne Mette Pedersen) har ansvar for bybibliotekerne som koncept og og som driftsudviklingsopgave, og et kommende projektsekretariat i udviklingsområdet vil løbende blive inddraget i opgaver og projekter.

Ændringen træder i kraft pr. 1.2.2012, og den bliver evalueret efter sommerferien 2012.

Koordinering af rum på HB og bybiblioteker
Ansvaret for rummene flyttes til medarbejderne i indirekte formidling, hvis om­rådeleder bliver tværgående rum-koordinator. Indirekte formidling tilrettelægger selv arbejdet – dog skal der naturligvis være et tæt samarbejde med direkte formidling.

Ændringen træder i kraft pr. 1.2.2012.

Logistik- og materialehåndteringsopgaverne
I begyndelsen af januar holder chefgruppen møde med en ekstern LEAN-ekspert med henblik på at effektivisere arbejdsgangene og arbejdsprocesserne.
Biblioteksmedier er interesseret i at være med i projektet.

Projektsekretariat
Der oprettes et projektsekretariat i udviklingsområdet, som skal løse tværgående, målrettede og innovative opgaver for hele organisa­tionen. Her kan alle medarbejdere hente hjælp til drifts- og udviklings­projekter, og her skal ligge nogle af de projekter og opgaver, der p.t. er placeret i administrationen og hos de faglige ledere.
Eksempler på opgaver er projekter og projektledelse, IT-projekter og –opgaver, idé- og metodeud­vikling, indretning for brugere og medarbejdere, intern kommunikation og projektøkonomi.

Ændringen træder i kraft pr. 1.2.2012.

Ingen kommentarer: