onsdag den 21. december 2011

En stor buket roser ...

... fik Aalborg Bibliotekerne på årets sidste Skole- og Kulturudvalgsmøde d. 20. december.

Her godkendte politikerne et sæt nye visioner og temaer for perioden 2012-2014, og det var i dén forbindelse, roserne kom fra alle retninger.
Ros til visionerne og vores evne til også i hårde tider at udvikle bibliotekstilbuddet, ros for indsatsen med de åbne biblioteker i 2011, ros for chipningen og vores service over for brugerne i chippeperioden, ros fra rådmanden på en anden rådmands vegne for vores hjælp med installation af programmer til eReolen, ros for vores indsats i demokratiets navn med brevafstemning og ros til et umådelig dygtigt, hjælpsomt og imødekommende personale.

Bibliotekschefen tog rødmende og glad imod roserne, og her får I hele buketten ... med ønsket om en god jul og et rigtig godt nytår !

Ingen kommentarer: