fredag den 22. august 2008

Nedslag

Frederikshavn har lavet en lille - og helt uvalid - spørgeskemaundersøgelse blandt 200 af kommunens borgere.
Nedslaget, som frederikshavnerne kalder undersøgelsen, er foretaget som en forløber for arbejdet med en lokal bibliotekspolitik, og det har fundet sted foran slagter Munch i Skagen, i Martin-koncernens kantine (dem, der har lavet lyssætningen til OL) og lignende "skæve" steder.

Folk er bl.a blevet spurgt, om biblioteket er et mødested. Her svarer 61 %, at de ikke går på biblioteket for at tale med andre, 29 % sætter kryds ved svaret "Øhh... det er jo ikke lige det mest oplagte sted at falde i snak med andre ...", og kun 8 % møder tit interessante mennesker på biblioteket.

Et andet spørgsmål har været "Har du brug for hjælp, når du er på biblioteket ?". Her svarer 75 %, at der ikke altid behøver at være nogen at spørge, og at man klarer sig selv eller bruger computeren.

"Hvis biblioteket var en bil, hvilken bil skulle det så være ?" 65 % siger en Toyota, 22 % en Rolls Royce og 5 % en Lada. Heldigvis da kun 5 % !

Nu snakker vi jo om en helt anden kommune og kun om 200 tilfældige mennesker. Men tankevækkende alligevel !

Ingen kommentarer: