I går blev der i Middelfart holdt afslutningskonferencen for projektet "Den 3. vej". Der var i alt 175 deltagere fra hele landet - heraf 16 fra Aalborg Bibliotekerne.
Det var en meget vellykket konference, hvor især 4 koncepter for indretning af fremtidens fysiske bibliotek kom til at stå stærkt.
En stor del af successen skyldes ikke mindst vores egen projektleder Ove Hesselbjerg Rasmussen, som fik stor ros fra samtlige projektdeltagere.
Så alt i alt kan vi både i Aalborg og i Jylland være rigtig stolte over vores indsats for udvikling af det fysiske bibliotek !
De 5 deltagende biblioteker (Herning, Odense, Randers, Viborg og Aalborg) har samtidig forpligtet sig til i større, mindre eller tilpasset omfang at afprøve et eller flere af koncepterne og meget gerne også den innovationsproces, som har været grundlaget for hele projektet.
Det sidste er vi godt i gang med her - bl.a. i dét innovationsforløb, som ledelse og teamledere nu snart har afsluttet.
I forhold til koncepterne ligger der flere forslag parat. I lyset af afslaget på projektet "Fra lagerstyring til bibliotek 2.0" (jvf. indlægget nedenunder) skal vi nu have truffet beslutning om, hvorvidt vi skal gå i gang i det små eller i det store.
torsdag den 28. februar 2008
Den tredje vej
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar