IT- og Telestyrelsen har startet projektet "Lær mere om IT", der giver borgerne i Danmark mulighed for at styrke deres IKT-færdigheder.
Projektet bakkes op af Bibliotekschefforeningen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet, der har givet hinanden håndslag på, at landets biblioteker i 2009 og 2010 tager del i projektet.
Projektet bygger på et korps af IT-formidlere. I region Nordjylland er Martin Jørgensen fra Hjørring og Peter Brandsborg fra Års blevet uddannet som IT-formidlere, og de skal nu uddanne decentrale formidlere på de enkelte biblioteker i regionen, der så igen skal undervise borgerne.
I forbindelse med projektet er der udsendt 2 foldere dels til bibliotekernes medarbejdere, dels til borgerne. Folderne henviser til undervisningsmateriale til bibliotekerne - www.it-formidler.dk - og til undervisningstilbud til borgerne - www.it-borger.dk.
På bibliotekerne i region Nordjylland har vi valgt at slå "Lær mere om IT" og NetTing sammen til eet undervisningstilbud. Det enkelte biblioteks tilbud skal derfor som minimum bestå af de 3 NetTing-forløb i efteråret (Foto på nettet, Borger på nettet og Bedre søgning på nettet), og man kan så lokalt supplere med andre emner. I Aalborg supplerer vi f.eks. med Viden i Tiden.
På Aalborg Bibliotekerne har vi indtil videre valgt ikke at omdele de 2 foldere.
Medarbejderfolderen behøver vi ikke - og vi behøver heller ikke at blive undervist af een af de 2 regionale undervisere :-)
Borger-folderen uddeler vi først, når man på www.it-borger.dk kan finde de lokale undervisningstilbud, der henvises til i folderen.
Det kan være, at BorgerServiceCentret uddeler folderen - de er nemlig også en del af samarbejdet med IT- og Telestyrelsen - så hvis I møder en spørgende biblioteksbruger, så henvis til NetTing, som er vores lokale IT-undervisningstilbud.
OG reklamér så ellers, hvor I kan, for NetTing - det er bare et rigtig flot bibliotekstilbud !!
fredag den 19. juni 2009
"Lær mere om IT" og NetTing
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar